Da vi på 3. (?) semester havde en opgave hvor vi vurderede wikipedia i forhold til andre traditionelle opslagsværker som den store danske encycklopædi og Gyldendal online, vil jeg her nøjes med at opliste nogle af de hovedpunkter vi kom frem til (og som jeg kan huske!):
Ulemper ved Wkipedia:
- Man skal altid efterprøve oplysninger fra Wikipedia andre steder, da der ikke er nogen redaktører ind over, der kan tjekke oplysningernes rigtighed
- Oplysninger kan nemt farves af folk der har interesse i det
Fordele ved Wikipedia:
- Wikipedia er god til at få inspiration om et emne, og finde andre links til information
- Wikipedia er god til at have info om en masse forskellige emner, også mange som ikke ville komme med i fx. Gyldendals leksikon
- Der er en meget hurtig opdatering af nye oplysninger på Wkipedia
Derudover hørte vi om et projekt der var startet af folkene bag Wikipedia, hvor princippet med at alle kan bidrage stadig er der, men hvor alle indlæg bliver godkendt af redaktører før de bliver lagt online. Spændende!
mandag den 18. februar 2008
mandag den 11. februar 2008
Tanker omkring LibraryThing.com
Udover at mann kan gøre meget af det samme på Facebook, så er det en god ide. Både til selv at huske gode bøger, og til at blive inspireret af andres. The Fraggle approve.
Om hvordan jeg mener at nanopublicering vil kunne påvirke det danske folkebibliotek (spændende).
Artikel sakset fra Dansk Wikipedia:
"Begrebet nanopublicering hentyder til en både formel og praktisk afinstitutionalisering af den formelle afsenderinstans, som den er kendt fra massemedierne. Ved at optræde som sin egen redaktør, korrekturlæser, layouter osv. gør blogskribenten vejen fra indskud/tanke til offentliggjort tekst kortere.
I snakken om nanopublicering fremhæves ofte både styrker og svagheder ved det forhold, at de sagsforhold der publiceres om, er set fra en snæver, personlig vinkel og desuden ofte stærkt knyttet til det aktuelle øjeblik. I forhold til mere traditionel publicering byttes forestillingen om det kølige, objektive overblik ud med en om subjektiv indlevelse (se også Gonzo)."
- Jeg tor, tordenguden tror, at bibliotekarerne vil få mere at lave, da der er en større mængde information der skal læses igennem før man kan vurdere kvalitet og relevans af det enkelte dokument.
- Man kan forestille sig at man i fremtiden selv kan udgive sine egne bøger billigt, hvilket igen vil forstærke overnævnte pointe/pirrouette.
- Det vil blive vigtigt at have en måde at se på om der har været et forlag/redaktion ind over det der er blevet skrevet, eller om det kommer lige fra hjemmecomputeren.
Tadaa!
Fraggel-Tor
"Begrebet nanopublicering hentyder til en både formel og praktisk afinstitutionalisering af den formelle afsenderinstans, som den er kendt fra massemedierne. Ved at optræde som sin egen redaktør, korrekturlæser, layouter osv. gør blogskribenten vejen fra indskud/tanke til offentliggjort tekst kortere.
I snakken om nanopublicering fremhæves ofte både styrker og svagheder ved det forhold, at de sagsforhold der publiceres om, er set fra en snæver, personlig vinkel og desuden ofte stærkt knyttet til det aktuelle øjeblik. I forhold til mere traditionel publicering byttes forestillingen om det kølige, objektive overblik ud med en om subjektiv indlevelse (se også Gonzo)."
- Jeg tor, tordenguden tror, at bibliotekarerne vil få mere at lave, da der er en større mængde information der skal læses igennem før man kan vurdere kvalitet og relevans af det enkelte dokument.
- Man kan forestille sig at man i fremtiden selv kan udgive sine egne bøger billigt, hvilket igen vil forstærke overnævnte pointe/pirrouette.
- Det vil blive vigtigt at have en måde at se på om der har været et forlag/redaktion ind over det der er blevet skrevet, eller om det kommer lige fra hjemmecomputeren.
Tadaa!
Fraggel-Tor
At blogge
Overvejelser omkring blogning, i forhold til den danske Wikipedia-artikel "Blog" (http://da.wikipedia.org/wiki/Blog).
Kritik af blogning:
-Meget ofte karakter af dagbogsskriveri, ikke særlig relevant for så utolig mange andre
- Meget disinformation, da der ikke er noget redaktionelt filter. En redaktionel filèt kan derimod godt ordnes. Forkert info får lov til at blive stående.
- Ved at linke til hinanden får bloggene en urealistisk høj placering på søgemaskinernes resultatsider
Fordele ved blogning:
- Blogge kan bruges til at give omverdnen en anden vinkel på en bestemt sag
- I lande uden ytringsfrihed er blogge dejlige og anonyme
- Al fremsat kritik bliver synlig
- Blogge giver en mangfoldighed af stemmer i en debat. Dog kan de så også tilmudre debatten pga. for mange stemmer der ikke siger noget relevant for debatten.
Min personlige ufiltrerede, og meget kvalificerede mening om blogge: synes man lige så godt kunne lave sin egen hjemmeside, og der have en "dagbogs-side". Der er ulempen med at det er svært at opdatere og programmere, men det ville måske også sørge lidt for at det kun var dem der havde noget relevant at skrive, som gad at bruge tiden på at gøre det.
TADAA!
Kritik af blogning:
-Meget ofte karakter af dagbogsskriveri, ikke særlig relevant for så utolig mange andre
- Meget disinformation, da der ikke er noget redaktionelt filter. En redaktionel filèt kan derimod godt ordnes. Forkert info får lov til at blive stående.
- Ved at linke til hinanden får bloggene en urealistisk høj placering på søgemaskinernes resultatsider
Fordele ved blogning:
- Blogge kan bruges til at give omverdnen en anden vinkel på en bestemt sag
- I lande uden ytringsfrihed er blogge dejlige og anonyme
- Al fremsat kritik bliver synlig
- Blogge giver en mangfoldighed af stemmer i en debat. Dog kan de så også tilmudre debatten pga. for mange stemmer der ikke siger noget relevant for debatten.
Min personlige ufiltrerede, og meget kvalificerede mening om blogge: synes man lige så godt kunne lave sin egen hjemmeside, og der have en "dagbogs-side". Der er ulempen med at det er svært at opdatere og programmere, men det ville måske også sørge lidt for at det kun var dem der havde noget relevant at skrive, som gad at bruge tiden på at gøre det.
TADAA!
Abonner på:
Opslag (Atom)